Bananmuffins med chokolade og vanilje

Bananmuffins med chokolade og citron

Af Min Madopskrift

Antal ca. 12 stk.

 

Bananmuffins med chokolade, citron og vanilje, er en dejlig muffin, som særligt børnene elsker. Bananmuffins til børn og til dem som elsker banan og citron, kunne denne opskrift også hedde.

Økologisk citron, giver et fantastisk frisk smag sammen med banan.

Prøv næste gang der skal bages muffins at bruge banan og citron sammen.

Ingredienser Bananmuffins med chokolade:

  • 125 gram farin
  • 1 dl. rapsolie
  • 2 æg
  • 2 store modne bananer eller 4 små
  • 125 gram mørk chokolade
  • 175 gram hvedemel
  • 2 tsk. vaniljesukker eller 1 hel vaniljestang
  • 1 tsk. bagepulver
  • Knivspids salt
  • Saften af en halv citron
  • Citronskal revet fra en halv citron eller 1 hel (Jo mere citronskal, jo mere smag af citron)

Tilbehør Bananmuffins med chokolade:

Muffinsform til 12 stk. muffins

Cremefraiche med vanilje

 

Fremgangsmåde Bananmuffins med chokolade:

Farin og olie blandes sammen i en skål og piskes sammen.

Tilsæt æggene et af gangen.

Pisk indtil æggemassen er blevet cremet og lysegul.

Citronen kommes i.

Kom revet citronskal i.

Skræl og mos bananerne med en gaffel eller kom bananerne i en frysepose, og mos dem med hænderne.

Mosen kommes op i æggemassen og fordeles med det ene af de to piskeris fra piskeren.

Chokoladen hakkes groft. Hold hånden op foran kniven mens dette gøres, så chokoladestykkerne ikke flyver rundt.

Vend chokoladen i, på samme måde som bananerne.

Hvedemel, vanilje, bagepulver og salt sigtes sammen i en stor skål.

Kom dette op i æggemassen, mens der røres konstant med en stor ske.

Smør muffinsformen med margarine eller olie.

Dejen fordeles i muffinsformene.

Fyld dejen ca. ¾ op til kanten.

Bananmuffins bages ved 200 grader, i ca. 15 til 20 minutter, eller indtil de er bagte.

Tjek med en strikkepind om de er færdige. Hænger der dej ved, skal de have længere tid.

Server Bananmuffins med chokolade og vanilje når de er kølet lidt ned.

Tilbyd evt. cremefraiche rørt op med vanilje til.

 

Tips til Bananmuffins med chokolade og vanilje

Citron kan udelades.

Bruges der økologisk citron, kan der kommes lidt revet citronskal med op i dejen.

Revet citronskal fremhæver smagen af citron, på en yderst elegant måde i muffins med banan.

(Visited 868 time, 580 visit today)
Bananmuffins med chokolade og vanilje blev sidst redigeret: maj 19th, 2014 af Chef-Arnold
Kort beskrivelse
recipe image
Navn på opskrift
Bananmuffins med chokolade og vanilje
Udgivet den:
Forberedelsestid
Koge/bage/stegetid
tid i alt
Samlede vurdering af opskrift
51star1star1star1star1star Based on 2 Review(s)

Permanent link til denne artikel: https://minbageopskrift.dk/cupcakes-og-muffins/bananmuffins-med-chokolade-og-vanilje.html

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Få gratis kageopskrifter, konkurrencer, Nyhedsbrev + overraskelser

 

Indtast din E-mail,