Brunkager
Brunkager
Af Min Bageopskrift
Giver ca. 150 stk. brunkager
Opskrift på de klassiske brunkager som mest spises ved juletid.
Brunkager som ligge i dåse bliver ofte lidt kedelige. Men hvis du laver tre ruller dej, og lægger de to i fryseren, kan du bage brunkagerne når du har tid, og så du altid har friskbagte sprøde brunkager.
Til de klassiske brunkager bruges altid potaske og sukat.
Bag brunkagerne direkte på en smurt bageplade uden bagepapir.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Brunkager med sukat
- 250 g lurpak smør
- 200 g lys sirup (ca. ¾ dl)
- 200 g sukker
- 1 ½ spsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt nellike
- 100 g finthakkede, smuttede mandler
- 100 gram finthakket sukat eller appelsinskal
- 1 ½ tsk. potaske
- ½ dl. lunkent vand
- 500 g hvedemel (ca. 8½ dl)
Fremgangsmåde Brunkager med sukat
- Opløs potaske i det håndvarme vand.
- Smør, sirup og sukker kommes i en stor tykbundet gryde og smeltes ved god varme under omrøring, så det koger op uden at brænde på.
- Kom derefter den opløste potaske i.
- Sæt til side og afkøl det.
- Mandler, sukat, nellike, kanel og mel kommes op i gryden med sukkeret og blandes godt sammen.
- Dejen fra gryden æltes godt igennem og trilles til tre tykke stænger, i småkage bredde.
- Stængerne kommes i køleskabet i ca. 24 timer.
- Hvis du kun vil bage brunkager af den ene stang, kommes de to andre i fryseren.
- Skær rullerne i tynde skiver eller rul dejen ud og stik figurer ud.
- Læg brunkager på en smurt bageplade uden bagepapir.
- Tænd ovnen og sæt temperaturen til 200 grader.
- Bag brunkagerne på ribben lige over midten i ovnen, i ca. 7 – 10 min.
- Hold øje med brunkagerne, de må ikke blive mørkebrune, så er de ødelagte.
- Lad dem køle af på en bagerist.
Prøv også opskrift på Vaniljekranse
Tips til brunkager med sukat
- Sukat kan erstattes med revet appelsinskal.
- Tilsæt evt. kun 60 gram hvis der bruges appelsinskal.
- Hvis du bager to portioner, skal du være opmærksom på, at du ikke genbruger den varme bageplade, da småkagerne så kan flyde ud og derved blive branket i kanterne.